Som sædvanligt er der noget galt. Det virker ikke. Ikke rigtigt. Der er grus i maskineriet; oliestanden er for lav. Trods ekspertbistand, velvilje og brudte meningers mod har vi i fælles flok løftet bunden af maskineriet på hovedet, så frem er tilbage og ned er op. Dampen stiger og trykket falder. Politisk varm luft er steget menneskene til hovedet som en heliumballon, og alle peger de på hverandre, mens de piber uhøviske ad hinanden: ”I tager fejl!”.
I tager alle sammen fejl.
Der er noget galt med den måde, vi har indrettet vores samfund på.
Trods parolernes genklang er der noget riv-rav-ruskende galt med samfundet. Jeg mener det. Jeg mener det mindst ligeså alvorligt, som andre har gjort det før mig. Jeg mener det mindst ligeså dybfølt som ægte kærlighed. Jeg mener det virkelig, og jeg føler en trang til - endnu en gang - at gøre opmærksom på det. Jeg beklager, hvis jeg kommer til at træde nogen over tæerne undervejs, men der er altså noget galt.
Hvad er det for et samfund, du selv synes, vi har skabt? Det er jo et fælles projekt, samfundet. Sam-fund: det vi sammen skaber og som samtidigt er fundamentet for tilværelsen blandt mennesker. Er det et godt samfund? Er det et samfund for alle - også de andre - eller er det meningen, samfundet kun skal være godt for nogle?
Vær stille. Lyt ikke. Se ikke. Mærk ikke. Lad sanserne hvile. Ignorér tanken. Vær helt stille, så du kan lære at forstå, hvad du modtager gennem tilgivelse i stilhed.
Ti, så du kan lære. Lær, så du kan forstå. Forstå, så du kan tilgive. Tilgiv, så du kan modtage. Modtag i stilhed.
Forf. af 4N.v1LH.
No comments:
Post a Comment